Medrivende musik

Fantastisk som musik kan vække følelser i en.

Vi kender nok alle sammen det at en melodi/sang kan bringe nogle følelser frem. Enten fordi musikken minder os om en situation eller fordi vi i den grad kan identificere os med teksten.

Det kan være musik fra fortiden, der minder os om vores teenager år eller en stor forelskelse, eller musik der minder os om en person vi savner eller en situation fra en tid i livet hvor vi havde det skidt eller super godt.

For lang tid siden fandt jeg dette fantastiske klip på YouTube. Jeg tror det for mit vedkommende er fantastisk fordi jeg tidligere i livet har følt mig svigtet/forrådt, men er kommet igennem det, er kommet oven på igen… I will Survive!

I Will Survive er normalt et rigtigt disko dasko hit. Men i denne version gør Gladys Knight det til en langsom og følelsesfuld sang. Hun fortæller simpelthen en historie.

Og at dømme efter publikums reaktion, er jeg ikke den eneste der synes at hun præsterer en fantastisk fortælling. Man kan nærmest mærke hvordan hun bliver bakket op og at publikum med glæde vil hjælpe hende med at smide eks’en på porten, hvis nødvendigt.

Døm selv, her er linket til et fantastisk nummer. Hav tålmodighed, klippet starter med lidt snak mellem Dionne Warwich, Patti Labelle og Gladys Knight, men efter ca 1 minut starter en utrolig performence. Klippet er fra 1986, så glem alt om HD kvalitet og nyd musikken og publikums reaktion, når melodien fortsætter som “sjæler” i stedet for disko versionen.